INVITATION TIL EVENT + GENERALFORSAMLING TORSDAG D. 17. MARTS KL. 19.

Kom og fortæl om jeres ønsker og ideer!

Nu skal vores ønske om en svømmehal behandles i byrådet, og vi er i gang med de sidste forberedelser inden. Derfor håber vi, at du/I vil komme og vise Jeres opbakning og meget gerne med ønsker og ideer til både Klank Svømmehal og ”Klank Idrætscenter Plus”.  
 

Hvad skal svømmehallen kunne, for at skabe mest mulig værdi for Skovbo? Hvad har I af ønsker for jeres børn og hjælpere? Hvad skal fællesarealerne med resten af idrætscentret inde og ude kunne, når nu vi får svømmehallen? Når det nu bliver opgraderet, hvad skal så opgraderes? Hvordan udvikler vi hele området – hvordan spiller vi sammen, så alle idrætsudøvere og tilskuere får mest muligt ud af det? 


Vi har mere end nogensinde før brug for at stå sammen og vise,
at der er et KÆMPE ønske og behov.
Både overfor byråd og overfor fonde. 


Efterfølgende er der generalforsamling i foreningen Klank Svømmehal.
Den håber vi, at du/I vil blive til. Vi har rigtig meget godt nyt at fortælle, men også meget arbejde forude, hvortil vi altid kan bruge flere kræfter i denne vigtige fase. 

 

Vi ses i mødelokalet i Klank Idrætscenter AVK Hallen den 17. marts kl. 19.00.


Du/I er velkommen til bare at dukke op, men vi vil gerne høre fra dig/jer,
så vi har en idé om, hvor mange der kommer. 



På vegne af bestyrelsen 


Birgitte Majgaard
Hvedevej 14
8464 Galten
Tlf. 24418127

Previous
Previous

Tak til engagerede fremmødte igår

Next
Next

Velkvalificerede ideer og behov kom på bordet til “Kreativ workshop” i aftes